X Factor

Jeg kan godt lide X Factor Det er et program, som har fået mig til at slukke for TV og i stedet dyrke mine egne interesser.

Mange af de optrædende synger da pænt, men det de synger, klæder ikke deres stemmer. Melodierne flyver op i det blå - eller grå og er glemt på et øjeblik. Jeg kender ikke dommernes navne, men i min optik giver de dem dårlige råd og skam-roser "kunstnerne" som de bliver kaldt i en sådan grad, at de selv tror, de er verdens vidundere.

Jeg kikkede på programmet en aften, jeg var alene hjemme. Jeg holdt ud en halv time, så fandt jeg frem til noget mere interessant.
Musikken af i dag er gået bag om dansen. Jeg savner en profil, som Kim Larsen og andre, der kunne formidle poppen, så man kunne synge med fra starten og huskede, hvem der sang.

Nå, jeg har da heldigvis den svundne musik på en hylde derhjemme, så når jeg vil synge med på en pop- sang eller bare lytte til en, så er det i al fald ikke fra X Factor

"Guf for donjuænder"

Jeg har lige set et program fra DR TV om en fyr, der har en hel gruppe af unge kvinder, på Facebook, som han bilder en hel masse løgn ind. Han sender falske billeder ind, som ikke er ham, og giver falske adresser og falske oplysninger om sig sig selv.
Han er det man kalder en "Charmetrold"

Jeg troede ellers lige, at jeg var guf for de unge fyre, for nogen af dem kan åbenbart godt lide lidt bedagede damer. Jeg har da haft mere end et par stykker i min post, som ville gøre sine hoser grønne. Jeg kunne komme til London og Paris m.m. - og de betalte hele svineriet. Det lød jo meget fristende, men på den anden side, har jeg mit eget herhjemme og dem jeg kender, samt min datter, og det med at møde en vildt fremmed i lufthavnen er ikke liige min kop te. (Jeg troede ikke et øjeblik på, at det var fupmagere) 😀

Det kunne jo være, at DR TV også skulle se nærmere på disse "Donjuænder" som ganske givet er mere interesseret i vores bankkonto end vores grå hår. Nu vil jeg gå ud tage en kop kaffe og skylle alle disse fake-profiler ned i mavsen, så de ender i kloakken.😂😁💕

Det koster at lære at skrive

NÆSTE KURSUSSTART
14. august 2019, Aarhus
24. september 2019, København
VARIGHED
2 dage
PRIS
7.900 kr. ekskl. moms.
/ 6.715 kr. med 15 % vennerabat - klik her for betingelser

Det lærer du på dette kursus:

At formulere dig præcist og troværdigt
At skrive spændende tekster om kedelige emner
At blive bevidst om din personlige skrivestil og raffinere den
At tilpasse din skriftlige kommunikation til mange forskellige målgrupper
At blive skarpere på sætnings-opbygning og tekstopbygning
At sætte en krog i læseren
At arbejde med sproglige billeder
At rydde op i passive sætninger
At formulere knivskarpe budskaber
Og meget mere …

Tænk hvis man kunne lære alt det her på 2 dage, og så af den nette sum - 7.900 kr..
Jeg har selv givet et par hundredlaser på VUC for at lære at skrive - resten kom af sig selv, da øvelse som sagt gør mester. Senere tog jeg nogle billige kurser i skriftlig retorik, forfatterkurser og lidt journalistik, som har kostet mig så lidt, så jeg ikke skulle låne mig frem.

Jeg er meget opsat på dette kursus her, men jeg venter til bedre tider med at betale næsten 8000 kr. for et par dages undervisning.

Jeg - et konkurrence-menneske

Undskyld jeg forstyrrer

Den danske ordbog definerer ordet "konkurrencemenneske" sådan:
Konkurrencemennesket er en ambitiøs person, som yder en maksimal indsats i en presset konkurrencesituation.

Det er da til at forstå.
Det er blot lidt akavet, at høre den sætning fra en person, som står midt i en hård konkurrence. HVIS vedkomne IKKE var et konkurrencemenneske, dystede han/hun nok ikke med andre konkurrencemennesker.
Faktisk er det en sætning, som går igen og igen fra disse mennesker lige midt i en dyst.

Jeg er IKKE et konkurrencemenneske. Faktisk kedede det mig i skolen, når vi skulle dyste på ord eller andet. Jeg er også helt færdig,, hvis man skal spille kort eller banko. Alt, hvad der bare har den mindste berøring med konkurrence, holder jeg mig langt væk fra - hvis det kan lade sig gøre.

Derimod kan jeg sagtens sidde og kikke på konkurrencer i TV. Det er sjovt at se, hvad de kan, og hvem der vinder.
Men hov!! Jeg selv konkurrerer på en måde, men det er med mig selv. Her er der kun en vinder eller taber - mig. Jeg træner hver dag i at skrive, så alle kan forstå, hvad jeg mener.

Sommetider får jeg at vide, at jeg kun viser min negative side, og SÅ har jeg tabt til mig selv. Jeg hopper op på hesten igen og rider videre og håber på, at jeg er bedre til at formulere min satire lidt tydeligere.
Min dansklærer i skolen sagde engang til mig, at jeg aldrig ville kunne lære at skrive bare een sætning.
Spådomme er til at modarbejde, og det er nok den allerstørste konkurrence med mig selv, jeg nogensinde har udført.
Måske vinder jeg en dag, og så vil jeg udbryde:
"Jeg er et konkurrencemenneske"

Rynker eller ej

En dag da jeg sad over tasterne på min PC, standsede jeg  ved en video på YouTube.
Jeg  kikker meget på stylister og makeup, så jeg trykkede ind på denne video og sandt for dyden stod der en herre som kalder sig "Makeover Guy " - vist nok amerikaner.

Han havde slæbt sin gamle mor på 78 år ind foran kameraet, så vi kunne se hendes forvandling fra  gammel til yngre.
Hun havde åbenbart prøvet at sminke sig før, for hun behøvede ingen hjælp.
Det var et forbløffende resultat med alt det, hun smurte i hovedet. Jow!! Hun så da mindst 30 år yngre ud og hendes tøjstil var også up to date, men så man på hendes hænder, var de lige så rynkede som en vis legemsdel længere nede af vores korpus.

Tilbage til "Makeover Guy" Han har hjulpet mange lidt ældre eller bare almindelige kvinder til at se bedre ud - han har også hjulpet mig. For al den smørelse de amerikanske kvinder har påført sig i ansigtet har mange kvinder owerthere misfortået totalt. De ligner grangiveligt klovner og de ser ældre ud, end godt er. Det har vist mig, at diskret makeup er vejen frem til et lidt yngre look.
Jeg skjuler ikke min alder, som er 74 år, men det at have lidt på læberne og kinderne, gør mig lidt mere frisk at se på - og så er målet nået for mit vedkomne😀.

Undskyld Kim

I dag sidder jeg helt alene hjemme i mine små stuer og tankerne flyver hid og did.  Jeg er inde i musikkens verden i dag, og så støder jeg på salig Kim Larsen. Nok er han ikke blandt de levende længere, men i Dødsriget får han sig nok en høj latter af mig - hvorfor?

Da han var på sit allerhøjeste, lukkede jeg for billedet af ham på TV-skærmen og nøjedes med at lytte til hans sang og musik. Jeg orkede ikke at se på ham. Det føltes, som om han med sit dengang lidt usoignerede udseende ville trænge ind i stuen fra skærmen.
Selv da jeg sad ved siden af ham til en koncert med Københavns Drengekor, lod jeg som om, han ikke var til stede.
Sådan havde jeg det med ham - indtil han smuttede over til Pianomand i Dødens rige.

I dag kan jeg høre på hans fantastiske tekster og den gode musik, som strømmede fra ham og hans band. Jeg er især faldet for "Fru Sauterne" og "Kom igen", men der er mange andre helt vidunderlige numre, som jeg kan lytte til igen og igen.
Gud ved hvad sangere og musikere tænker på i dag? Man kan ikke synge med på deres sange, og deres stemmer har ingen personlighed. Teksterne er ikke værd at skrive om, og synger de endelig en gammel dansk sang, har de lavet den om til ukendelighed.

Kim, jeg ved godt, at jeg er til grin over for dig og Pianomand. Jeg så og hørte dig ikke, men i dag kan jeg se, at  du levererede varen, og vi andre kan blot tænke tilbage, da sang og musik var lig med livsglæde og holdninger til mange forskellige ting.
Nu siger jeg:
Undskyld Kim  og undskyld, hvis jeg har forstyrret dig.

"Dumsmart"

Hvad har du på hjerte?

Det er et spørgsmål Facebook stiller os alle, når vi skal lave et opslag på vores tidslinje.
Det er et godt spørgsmål, som kan besvares på mange forskellige måder.

Jeg hylder Facebook, for HERINDE kan selv den mest håbløse skribent komme til orde.
Det er hér det snér. Jeg kan bande og svovle, svine mine med-skribenter til, være seriøs, klog, dum eller som Hendes Majestæt Dronning Margrethe nr. 2 udtrykte det i 1984 i sin nytårstale:
“Og så kommer vi med vores dumsmarte bemærkninger” (Hun mente naturligvis os, befolkningen) emnet var om udlændingene.
Men det er en helt anden historie.

ALTSÅ, jeg KAN være og ER dumsmart herinde på Facebook. For at sige det på en lidt anden måde: Her er det for det meste mig og resten af almuen, der har ordet.
De andre - dem som har mundtøjet i orden, nemlig kendisserne, de kan boltre sig i TV og andre steder og fortælle om sig selv i timevis og være skide kloge på vores vejne.
Dem vil jeg også kalde - med Majestætens tilladelse:
“Dumsmarte”