fredag den 9. august 2019

Fattigdomsgrænsen

Her til morgen faldt mine tanker tilbage til dengang, jeg var alene med min datter og i en periode fik bistandshjælp, som det hed i 70 erne. Jeg kunne da klare det mest nødvendige og jeg kunne da ikke sige, at jeg levede under fattigdoms-grænsen.
Maden stod på bordet hver dag. Legetøj til den bitte hørte jul og fødselsdage til. Kort sagt: Der var intet at klage over.
Nu skriver vi 2019. Der er stadigvæk forældre på kontanthjælp, som det hedder i dag, men piben har fået en helt anden lyd:
750.000 børn lever under fattigdoms-grænsen.
S. De radikale. SF og enhedslisten har en aftale om at afsætte 250 - 300 millioner til disse udsatte familier.
Tjah!!! Man påstår, fremskridtet i Danmark er een lang "Løkkefest" Det er jo bl.a. den herre, som har været medvirkende til at sætte de mange familier på "stand by".
Nu har alle de ramte familier eet eneste håb tilbage:
At det kun kan gå fremad med den nye regering. 
Jeg tvivler stærkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar