fredag den 9. august 2019

Undskyld Kim

I dag sidder jeg helt alene hjemme i mine små stuer og tankerne flyver hid og did.  Jeg er inde i musikkens verden i dag, og så støder jeg på salig Kim Larsen. Nok er han ikke blandt de levende længere, men i Dødsriget får han sig nok en høj latter af mig - hvorfor?

Da han var på sit allerhøjeste, lukkede jeg for billedet af ham på TV-skærmen og nøjedes med at lytte til hans sang og musik. Jeg orkede ikke at se på ham. Det føltes, som om han med sit dengang lidt usoignerede udseende ville trænge ind i stuen fra skærmen.
Selv da jeg sad ved siden af ham til en koncert med Københavns Drengekor, lod jeg som om, han ikke var til stede.
Sådan havde jeg det med ham - indtil han smuttede over til Pianomand i Dødens rige.

I dag kan jeg høre på hans fantastiske tekster og den gode musik, som strømmede fra ham og hans band. Jeg er især faldet for "Fru Sauterne" og "Kom igen", men der er mange andre helt vidunderlige numre, som jeg kan lytte til igen og igen.
Gud ved hvad sangere og musikere tænker på i dag? Man kan ikke synge med på deres sange, og deres stemmer har ingen personlighed. Teksterne er ikke værd at skrive om, og synger de endelig en gammel dansk sang, har de lavet den om til ukendelighed.

Kim, jeg ved godt, at jeg er til grin over for dig og Pianomand. Jeg så og hørte dig ikke, men i dag kan jeg se, at  du levererede varen, og vi andre kan blot tænke tilbage, da sang og musik var lig med livsglæde og holdninger til mange forskellige ting.
Nu siger jeg:
Undskyld Kim  og undskyld, hvis jeg har forstyrret dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar